branding
Det forholder sig så ledes at alt jeg vil gøre nu, er at brande. Gu vil jeg. Jeg mener det som et lille støvet ord, der står og smelter i solen under en rødglødende stang med initialerne GO HOME SOLDIER. En tyr der brøler så ringen i næsen river sig løs, en tyr der stamper med ben og virrer med hoved. En tyr der er brændemærket med flydende hud og kød på det tørre viltre græs. En prustende tyr over engen holdt sammen af kirkeklokker, bjerge og kraner - et stykke brandet 420 kilo pumpende kvæg, hvis muskelmasser lugter hav og spurter over stok og sten gennem krat og sand, galoperer over badegæster og cote de our is - en tyr der svømmer ud, en tyr der dykker ned og flyver som en rokke, med ørerne fulde af konkylier og klokker, og en tyr der vågner badet i angstens sved til kærlighed og kildevand i Bermudatrekantens silkevej ved Aladins lampe og Heimdals lytten, ved sesam sesam Porten på dækket af den flyvende hollænder med klove af krudt og kugler med et Atlantis, lige fremme om styrbord, i brand
HAMMERLUND
HAMMERLUND
